tirsdag den 20. marts 2007

Hej Gamle T´ere
Ja, jeg må jo også hellere få skrevet lidt om mig selv.

Først kan jeg fortælle, at jeg blev færdig som Miljøkemiker (KU) i efteråret - nærmere 18/9-06. Det var en stor dag, brugte ikke mindre end 7 år på at komme igennem studiet. Efterfølgende prøvede jeg at være arbejdsløs i 1½ måned og fik så et job på Farmaceutisk Universitet - nu NYE KU. Ja, samme sted som Martin Hansen, hvilket faktisk er sådan lidt pudsigt. Og HURRA for bordfodbold!

Jeg er ikke biolog, men er alligevel blevet kastet ud i at udføre forsøg med/på snegle. Og jeg vil prøve at ligge et billede af en af de små fyre på bloggen. Jeg er netop i gang med at få mit mikroskop til at tage billeder - og i mangel af mere interessante billeder på min computer kan i få et af dem....

Ellers bor jeg på Østerbro sammen med min kæreste og en fuldstændig sindssyg kat. Jeg prøver at få rørt mig lidt i min fritid – f.eks. er jeg med i en fodboldklub, der hedder Hønsegården FF. Det er ikke kun piger (hønsegården) - faktisk er vi i undertal – men gamle studiekammerater mm. mødes og hygger med fodbold, og en øl træningen.

En glad lille snegl - inden den bliver afskallet.

Jeg glæder mig til at høre mere fra T´erne her på bloggen.

-Gitte

Ingen kommentarer: