torsdag den 26. april 2007

Endelig er der en der tænker på mig og sender en mail med lidt smuds, Blotter det må da være noget sjovt....men nej. Hjernen opfanger nok det den vil. Nå så skal jeg sgu også prøve at blogge. Det er jo ikke helt nemt for en Ø-perker at forholde sig til at det nye der sker på nettet.

Har set lidt på det billed der er af klassen, hvor fanden er jeg??? så begyndte jeg at reflektere lidt over det, og kom frem til at der var noget med en druktur, for at fejre sit 03 i fysik, som ens mor iøvrigt var meget skuffet over, og noget bræk ved FOG supermarked og en helveds hovedpine. Nå pyt med det, der var så meget jeg ikke nåede til tiden. En stor tak til musen for at tage min tid til goegrafi eksame, så jeg kunne få hans. Kom vist også for sent til skriftlig matematik ups.

Lidt historie om den lille færing.
Jeg var helt sikker på at jeg havde fundet mit kald, da jeg blev indkaldt som værnepligtig. Søvarnet det må da være noget for mig, vi færinger er jo søens folk. Det tror jeg ikke vi er, jeg brækkede mig i stor stil. Der kom det med bræk igen, det ligger nok bare til mig. Hvad så? Det blev til den 1 årige HHS, og siden en HA.

Tro det eller lad være, i dag sidder Louis med sit 03 i matematik som uddannet revisor, og er i øjeblikket igang med en Cand.merc.Aud. Der er for øvrigt en kunde der betaler for dette indslag smiler.

Men det skal jo heller ikke være tal, det hele, så derudover har jeg stadig ikke givet slip på Crazy Daisy, men derimod købt en del af det. Kedelige tal i hverdagene og fest og farver i weekenden.

Så har jeg desuden fundet den dejligste pige, som nok alle jer andre også har. Efter hun har holdt mig ud i 7 år, inviterede jeg hende en tur til Paris og måtte på knæ i Eiffeltårnet, hun sagde sgu ja. Så vi skal giftes her til 1. september.

Glæder mig til at se jer alle, jeg kommer ihvertfald til lidt bold og drikke.

PS Jeg ved at jeg ikke er særlig god til gramma, smiler.....læser det ikke igennem for fejl.

onsdag den 25. april 2007

Forresten...

Mødetidspunktet i foregående invitation er bare dér hvor vi starter i fælledparken. Man er så velkommen til at støde til når man har lyst. Hvis man er rigtig kedelig eller bare ikke kan lide græs kan man bare møde op til middagen, sådan klokken 19-agtigt (agtigt er noget man lærer at sige når man bor i København, undskyld).

Nå, det jeg egentlig ville, var at spørge om LP, Janus og Pyro ikke lige snupper nogle decks med..? Jeg har selv et som egentlig er meget fedt men alligevel er jeg ikke helt tilfreds med det. Der er sgu lige et par artifact creatures for meget som ganske vist godt kan gi et par i skade til bøtten men de kræver bare lige lovlig meget mana for at det rigtig spiller. Jeg er sikker på, at I har noget spændende, så vi ku da lige bruge lidt tid på at bytte??

tirsdag den 24. april 2007

han havde altså fortjent det der med suppen.

Invitation til 10 års studenterjubilæum

Kære du, der gik i T-klassen i et eller flere af årene fra 1994-1997.

Der er løbet meget vand i Susåen siden Christina hældte suppe i året på Armen, siden Rikke piskede ud efter en humle til Nellen, siden Fanø blev mobbet af den lille purk, siden Carlos fik 2 point minus, og siden vi gik op og ned ad hinanden i 3 år på Næstved Gymnasium.

Faktisk er det så småt ved at være 10 år siden, vi fik huerne på, og det skal fejres i pomp & pragt.

Dagen, vi har fundet, er lørdag d. 16. juni 2007, og stedet er Nørrebro i København.

Vi mødes i Fælledparken ved Pavillionen kl 15 til fri leg, rundbold, ølstafet, fodbold, kroket, frisbee og andet godt, og når vi bliver trætte af det, begiver vi os i samlet trop til middag, pyramide, ølstafet (og måske en lille madkamp) i festlokalerne på Prinsesse Charlottes Gade 20 på Nørrebro. Det er inden for gå-afstand af Fælledparken, og vi har jo godt af en lille spadseretur. Der er mulighed for et bad og at skifte tøj, hvis der er nogen, der har leget lidt for vildt.

Vi vil bede jer melde tilbage senest 2. juni, enten på mail eller telefonisk til en af os. 2. juni er også sidste frist for at betale 300,- til dækning af mad, drikke & gøgl. Vi beder jer indsætte pengene på kontonummer 5474 – 0001518557, og skrive dit navn på indbetalingen.

Du skulle meget gerne have fået en invitation til denne blog, er dette ikke tilfældet, kan du jo lige ringe til Martin Ludvigsen.

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen.

Med venlig hilsen

Gitte – 29670767
Mathias – 50553975
Martin Hansen – 51767058
Martin Ludvigsen - 26225226

Invitationen er også sendt på mail. Råb meget gerne op, hvis du ikke har fået den.
og det var det så.

Hejsa ja det er mig. Det er hende der engang hed Jørgensen, det gør hun så ikke mere for nu er det Greenwood. Og hvordan kan det så lade sig gøre.....

Efter gym tog jeg og mit livs lys (Benedikte) ud og rejse jorden rundt. Her mødte jeg så ham som en dag skulle blive min mand. Han hedder Phil og er fra England. Og det var så sådan at jeg endte i Bath i UK.
Her har jeg nu boet i 3 eller er det mon 4 år og er sygeplejerske lige som alle de andre. Er for øjeblikket på barsel med lille Lina som er 6 mdr.
Blev helt vildt glad da Martin ringede. Har ellers influenza og alt muligt men fik en pludselig energi efter samtalen. Det var noget med en vild dans rundt om bordet osv. Mia har nok ret, når man er på barsel skal der vidst ikke så meget til før man bliver excited.

Er heldigvis hjemme hele juni måned så datoen er fin for mig. overvejer lidt at møde op som Jackson 5, Pocahontas eller michael J himself.

Glæder mig meget til at se jer alle sammen.

testing testing

skal bare lige se om det er sådan her man gør

Minder om den klassiske lærdoms højborg

Forskellige ord i den foregående tekst (mmmm, dudaa, iddisch) får nogle svage minder fra hvad, der synes at have været, en tre år lang druktur til at træde frem i min hukommelse; jeg husker svagt en lille fedet dame forklare hvordan nogle karakterer var blevet spredt ud over hele karakterskalaen (sandsynligvis ved hjælp af en eller anden form for tilfældighedsprincip); jeg husker en skæget mandsperson der dele karameller ud i det ene øjeblik og gå helt amok over den lystige stemning i det næste; jeg husker en biologilærer der gnider sig ivrigt op imod et kateter og en spansklærer der jubler midt i en kæmpe aula, da hun finder ud af at hun ikke skal have mig op til eksamen. Men det er alt sammen lidt tåget; tydeligere står mindet om en dansk lærer, der lader som om hun inddrager os i beslutninger vi i virkeligheden ikke har en kæft forstand på, og en kemilærer der har kendskab til (og gerne underviser i) titusinde måder at komme af dage på. Tydeligst står mindet om en geografi/historie/oldtids lærer, der sniffer en bane groft salt og drikker et fuldvoksent glas ufortyndet tequila på et snusket hotelværelse i Tunesien, og Armens fortællinger om de konsekvenser den druktur havde for hans medbragte ejendele. Men ellers må jeg tilstå, at det hele fremstår lidt tåget; var der noget med nogle kort i en kantine eller var det oppe på taget? Var der en der tog væk og kom tilbage 20 kg tungere? Var der en der var meget gavmild og hele tiden gav enkroner væk? Og var der et par stykker der hele tiden sad med hånden oppe og sagde ’jamen, jeg ville bare sige det samme som det der lige er blevet sagt’? Jeg husker svagt nogle personer og nogle begivenheder, men hvad var det lige det hele gik ud på...? Jeg har hørt en masse folk fortælle om alle de ting de har lært i gymnasiet, men sådan noget gjorde vi da ikke hos os, vel? Eller gik jeg glip af noget?

Bedste hilsner fra bænken
Jens

Ps. glæder mig meget til at se jer alle sammen - måske kan det få hukommelsen på gled; hvem ved, måske får jeg lyst til at lave beregninger af vektorer i 17-dimensionale rum, recitere en Kieslowski film eller tage livet af mig selv ved at indtage et helt glas æblekærner, når vi er halvvejs inden i festen

lørdag den 21. april 2007

Skræmmende detaljerede erindringer om lærere...

Gerts svedige undertøj havde jeg ikke lige behøvet at høre om - men at Jette skulle have haft et crush på Armen - mmmm, dudaa!

tirsdag den 17. april 2007

Carlsberg har sat sine spor på Musen...

Var det ikke Grethe 'Indbegrebet af Selvbruner, Charme, Stil og Lækre lår' Larsen vi havde i Religion?

Og nej, Amager er ikke København...

Sådan Mus, 2 point............. minus! iddisch!!! :-)

(ville ønske jeg havde min blå bog med mig på arbejde idag, for der var alle de andre gode gloser)

Hilsner fra mig og såd'n

Hilsen fra sydsjælland

Hej alle T'er

Fantastisk ide med dette indslag. Godt gået Pyro og jer andre......

Jeg har det ligesom Mia, at man bliver lidt rørt, men samtidig kommer jeg til at tænke på de gode gamle dage. Specilet religions timerne med Jette var meget inspirerende.

Hvis jeg skal fortælle min "livshistorie", skal jeg starte på Næstved Handelsskole, hvor jeg gik i den klasse, med næsten alle T'erne.

Efter handelsskolen flyttede jeg til København (hvis man kan kalde Amager København, uden at fornærme nogen). Mens jeg boede i København læste jeg HD og var underoplæring til revisor.
Jeg belv færdig med min HD, men er revisor-delen gled lige så stille ud til højre.

Jeg blev i stedet ansat som controller på Carlsberg.....hvilket var lige efter min smag.....
Efter et stykke tid hos Carlsberg, valgte jeg at skifte til mit nuværende job, hvilket er controller hos FASAN. FASAN er et affaldsselskab/forbrændingsselskab der ligger i Næstved.

I 2006 blev jeg gift med en tidligere kollega. Vi fik samtidig en lille datter, som er 14 måneder nu. Vi bor i hus i Næstved, hvor vi har travlt med at rydde op efter den lille.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se de fleste af jer d. 16. juni og høre flere gode historie. Håber i alle har det godt, men det lyder det jo til.
Jeg har kun en ting til at spørge om. Er der nogen der tager kort og terninger med d. 16???

De bedste hilsner fra Mikkel

lørdag den 14. april 2007

Der er bonus!

Den lille pige i flade sko, ihverfald den ene af dem, er lokaliseret til Københavns Nordvestkvarter. Eller det modæne Nordlædervest som det klades i daglig tale.

Til dem er blevet en anelse glemsomme, vil jeg så give mig til kende. Den er god nok, det er mig Karoline.

Jeg sidder i en stille nattetime og forsøger ikke at falde i søvn. Vi er jo nogle der skal redde liv, og jeg er en af dem. Selv tror jeg at min stillingsbetegnelse er læge, men arbejder istedet som sygeplejerske på mave-tarm kirurgisk modtagelse.

Alle andre detaljer om mit virke siden vore veje skiltes må i høre når vi skal mødes!

Hilsen Karoline

fredag den 13. april 2007

Hej I gamle T'ere

Hvor er det her fantastisk. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er på barsel i øjeblikket og derfor mangler et par festlige indslag i hverdagen, men jeg må nok indrømme at specielt Mathias' og Bjarkes indlæg fik mine tåre til at trille... Det er altså morsomt at høre hvad I alle sammen får tiden til at gå med.

Efter gym. tilbragte jeg et hyggeår på Handelsskolen li'som 4(3) andre T'ere, og som sædvanlig endte jeg i den ene klasse og de andre i den anden. Men det fik jeg også gennemført, og efterfølgende fik jeg elevplads som sagsbehandler hos home Næstved. Hvor jeg mødte ham jeg er gift med, Thomas, ja sådan er det med de sælgere, de skal altid rende med eleven.

Jeg blev gravid, det kan jo ske, så vi tænkte at vi måtte en tur på rådhuset. Det tager kun 5 min... så nu har vi været gift i over 4 år, har Lucas på 4 år og Masha fra august sidste år. Da hun blev født var jeg faktisk så heldig at blive modtaget på neonatalafdelingen af den sødeste sygeplejerske ved navn KAREN.

Bare rolig, vi er blevet velsignet i kirken, præcist 1½ år efter vielsen på rådhuset var vi i Sct. Peders, med flot hvid kjole og det hele. Og det passer så fint at når vi engang har kobberbryllup, bliver det på vores velsignelsesdag. Alt er timet og tilrettelagt!

Vi bor pt. i en ejerlejlighed i Kindhestegade, og er ved at bygge hus på 3. år, ting ta'r tid. Vi har været "lidt" uheldige med håndværkerne, MEN nu håber vi det lykkes i hvert fald inden jul.

Jeg er på barsel indtil 19. juli, og er officielt stadig ansat som sagsbehandler hos home Skælskør, men regner bestemt ikke med at skulle tilbage, jeg må finde på noget andet.

Ingen af dagene passer mig godt, men om det er den ene eller den anden fest som skal aflyses kan være ligegyldigt, så vi ses forhåbentlig. Vi fylder en bil i Næstved og drager mod det store KBH.

Knus fra Mia

torsdag den 12. april 2007

Tak til Mia for det fantastiske billede ...

Klik på det for den store udgave - laver noget mere senere.

Så kom der mange flere detaljer på plads.

Så er vi ved at være der - Hvis bare Benedikte ville tage sin telefon.

Efter værdifulde overvejelser er vi nået frem til, at Anna misser dette års årsfest på sin tegnestue, fordi hun skal noget vigtigere. For vi har nemlig fundet frem til datoen:

16. juni er det

Det var den mest oplagte, og der, hvor langt de fleste kan, så Anna må bare makke ret og melde afbud til sin årsfest.

Det kommer til at foregå på Nørrebro med fri leg i parken, festmiddag (m. flødekartofler og steg, selvfølgelig) og blød fest med 90'er DJ til langt ud på de lyse timer.

Vores budget er 300 pr person, alt inklusive, og vi får maden leveret udefra. Når den rigtige invitation kommer ud, vil vi bede jer indsætte pengene på et indtil videre top-hemmeligt kontonummer.

Så I hører snarligst fra os.

Mange 3-T hilsner
2xMartin, Gitte & Fanø

tirsdag den 3. april 2007

amt

Kære Allesammen
Jeg melder mig på banen. Livshistorien kommer ved lejlighed.
Jeg synes, det er en strålende idé at holde fest d. 16.juni
Store hilsner AMT